Hvad er min tegneserie værd?

Mange har måske et gammelt Anders And-blad liggende i gemmerne og drømmer om at sælge med stor gevinst.

Men hvad er tegneserien værd, og kan den overhovedet sælges?

Pris bestemmes af stand, sjældenhed og efterspørgsel

Prisen på en tegneserie afhænger af tre primære elementer:

1. Stand
2. Sjældenhed
3. Efterspørgsel

Har du førsteudgaven af det første Anders And fra 1949 liggende i skuffen, fuldstændig ulæst og perfekt opbevaret, så er der mange penge at hente. Her i begyndelsen af 2024 ville det første Anders And & Co. i optimal stand koste langt over 150.000 kroner.

Har du til gengæld et fuldstændigt laset Anders Blad fra 1992, der er gennemtygget af hunden og er fyldt med børnenes kruseduller og farvelægning, er det i økonomisk forstand værdiløst. Læseglæden er der stadig, men for samlere vil den slags være ganske uinteressant.

En vare bliver ikke automatisk dyr, bare fordi den er sjælden. Der skal også være en efterspørgsel. Når de to ting så er opfyldt, vil prisen på tegneserien i høj grad afhænge af dens stand.

Stand bestemmer graduering

Gradueringer er en vurdering af tegneseriens stand ud fra forskellige skalaer. Gradueringerne foretages, idet der er en direkte sammenhæng mellem tegneseriens tilstand og dens værdi. Jo højere kvalitet af en tegneserie, jo højere værdi.

Som tommelfingerregel bør dette kun varetages af professionelle eller folk med mange års erfaring.

Vi er på ingen måde eksperter udi gradueringer, men redaktionen på Nemos Bibliotek har samlet en række elementer, som betyder noget for det samlede kvalitetsindtryk.

Samlere og læsere 

Bemærk, at der er stor forskel på betydningen af de enkelte elementer, og KÆMPE stor forskel på, om du bare nyder at læse tegneserierne eller er passioneret samler.

For nogle ekstreme samlere vil kun det bedste være godt nok. Resten vil de som udgangspunkt ikke betale penge for overhovedet, med mindre varen er ekstrem sjælden.

De fleste samlere vi kender har dog ofte flere eksemplarer af varen. Nogle til at læse i – og nogle til at gemme. Typisk vil man ofte “opgradere” sin samling løbende. Det gør vi også selv, når vi f.eks. har 3-4 versioner af det samme Fantomet-blad, så ryger det ringeste altid videre, hvis et nyt og bedre kommer ind.

Lugt
Varer fra rygerhjem er generelt mindre værd. Der findes metoder til at fjerne lugtgener, men ingen er 100 % effektive for alle dufte. Typisk tager det lang tid, at “udbedre” lugtgener. Mange steder kan der også være en “kælderlugt” af gammelt papir, uden at det nødvendigvis er tegn på en skade. Blade kan også have taget lugt fra garager, loftsrum eller fra hjem med mange dyr.

Fugt
Varer med fugtskader, store eller små, trækker ned i vurderingen. Det er omtrent umuligt at udbedre store fugtskader.

Clips/hæfteklammer
De fleste hæfter er samlet med to eller flere clips i ryggen for at holde samling på indholdet. Disse kan dels være løse, mangle helt eller være rustne. Hvis de er rustne, giver det som udgangspunkt store skader på ryg og sider. Er de løse, kan de “klemmes” forsigtigt på plads.

Manglende sider
Hvis varen mangler sider, vil det typisk ikke være ret meget værd for samlere eller læsere for den sags skyld. For meget sjældne blade kan man under restaurering bruge “donorblad”, altså sider fra et andet blad, til at erstatte manglen. I visse tilfælde køber samlere derfor sjældne blade i selv meget ringe stand, som “reservedel” til et andet og bedre blad, som måske kun lige mangler 4 sider. Er det album eller bøger, hvor siderne er limet ind i ryggen vil et manglende ark svare til to sider, da der jo er trykt på begge sider. Uanset om det er bog, blad eller album er denne type reparationer yderst vanskelige og der vil typisk være forskel i patina på original og “reservedelen”.

Papirkvalitet
En række hæfter er trykt på papir, som ikke tåler tidens tand særligt godt. I værste fald bliver siderne porøse eller “smuldrer” og bliver i det hele taget skrøbelige. Det kan være svært at undgå denne type “skade”, men det vil have indflydelse på gradueringen. En del skyldes forkert opbevaring og håndtering, som let forværrer standen på et allerede skrøbeligt eksemplar.

Stempler
En del antikvariater stemplede deres hæfter og særligt blade med navn, adresse og telefonnummer. Det har mindre betydning for læseglæden – medmindre stemplet er sat helt håbløst – men det har stor betydning for værdien.

Signatur/skrift
Som tommelfingerregel kan man godt antage, at hvis ikke krusedullen tilhører serieskaberen selv, så vil enhver form for skrift i hæfte eller album forringe værdien. Det gælder i høj grad, hvis der er tale om “supplerende” farvelægning med tusch, kuglepen, farvekridt eller lignende fra en ivrig barnehånd. En del blade har også opgaver i form af rebus eller krydsord, og hvis siderne er udfyldt, så forringer det samlerværdien.

Prismærker
Mange antikvariater, loppemarkeder, genbrugsforretninger og andre sætter prismærker på deres produkter. Det er let at fjerne på en lampe, men kan være særdeles svært på et blad eller album. Nogle prismærke er lette at pille af, mens andre bruger en type klister/lim, som gør det vanskeligt at fjerne og i øvrigt også efterlader skader på hæfte eller album.

Riv/klip
Et riv er når en eller flere sider er revet delvist over, men ikke mangler noget. Klip er f.eks. hvis der har været kupon til et godt tilbud eller lignende som er klippet ud med saks.

Rabatklip
I længere perioder praktiserede forhandlere og kiosker, at der blev “klippet” eller skåret et hjørne bort af hæftet, når der var tale om tilbudsvarer. Det har sjældent betydning for læseglæden, men det har stor betydning for samlerværdien.

Limrester
En del hæfter udkom i såkaldte samlealbums, f.eks. Fantomet, Basserne og Kung-fu Magasinet, hvor man samlede 4-6 hæfter med et lidt tykkere ekstra omslag. Nogle gange har læsere “skilt” disse albums fra hinanden og opdelt dem i enkelthæfter. Her vil næsten altid være limrester på ryggen af hæftet.

Buk/fold/rygsplint
Når et album åbnes for “hårdt” eller mange gange, vil ryggen “knække”, så der opstår en fold eller buk. Det har ingen betydning for læseglæden, men kan have stor betydning for prisen.

Stød/buler
Særligt på albums i både softcover og hardcover kan hjørner få stød eller buler under transport eller opbevaring. Ja, selvfølgelig også hvis man taber den på gulvet. Skadens omfang er måske begrænset for læseglæden, men for samlere tæller alle små fejl.

Solskader/falmet
Både bøger og tegneserier påvirkes af sollys, og over tid længere tid tager farverne skade og blive grålige. Til sidst kan farverne næsten helt forsvinde.

Marmelademadder og andet godt
De fleste har oplevet hæfter, som har været en tur med forbi frokostbordets remoulade eller rundstykkets marmelade. Måske har bladet været læst i træhytten med beskidte fingre og Yankie-bar. Alt sammen udsætter bladene for risiko, og mange fedtfingre og væltede glas kakaomælk har ødelagt drømmen om en høj salgspris. Noget kan tørres bort, men papiret bliver sjældent helt det samme igen. Særligt ikke hvis hæftet er mast på plads i reolen og gemt væk i årevis med en halvspist marmelademad mellem siderne.

Reparationer
En del af ovenstående fejl og mangler kan udbedres. Men uanset hvor godt dette arbejde udføres vil en vare ikke kunne opnå højeste graduering, hvis den har været udsat for reparationer. Det vil som udgangspunkt kun i sjældne tilfælde kunne betale sig at udføre omfattende reparationer.

Indstik/plakater
Nogle hæfter udkom med jævne mellemrum med plakater, kalendere eller andre bonusting. Er disse originale dele stadig i god stand, vil dit eksemplar være mere værd.

Fejltryk
En del hæfter og albums er udkommet med fejl i trykning, f.eks. med forkerte årstal, forkerte farver eller sider der vender på hovedet. Noget er penge værd, mens andet er værdiløst. Det afhænger helt af bladet og efterspørgslen. Det er et af de få eksempler, hvor bladet kan være attraktivt for en samler end for en læser, der reelt ikke kan bruge et fejltryk til noget.

Biblioteksudgaver
Både hæfter og albums kan have startet tilværelsen på et lokalt bibliotek. Her forsynes de ofte med en ekstra indbinding, typisk af klar plastmateriale, for at forlænge levetiden. Der kan være pålimet ekstra stregkoder eller de gamle “udlånsflapper” på bagerste side med plads udlånskort. For samlere er biblioteksudgaver sjældent meget værd, men dog kan hæfter af f.eks. Gammelpot eller Steen & Stoffer opnå hæderlige priser.

Oplagsnummer og udgaver
Særligt albums kan udkomme i flere oplag og flere udgaver med tiden. Her vil værdien som udgangspunkt være højest ved 1. oplag af 1. udgave. Det første Lucky Luke-album Diligencen findes således i adskillige oplag af 1. udgave, og her er tommelfingerregelen, at 1. oplag er langt mere værd end 3. eller 5. oplag. Der kan dog findes undtagelser, hvor et senere oplag er det samme værd.

Professionel graduering

Som almindelig læser vil de færreste have behov for en graduering af materialet. Kan det læses, kan det jo læses.

Men når man begynder at samle mere dedikeret, kommer man ikke udenom at forholde sig til kvaliteten.

Der findes flere forskellige skalaer, men en af de mest brugte er CGC (Certified Guaranty Company), som siden 2000 har vurderet og gradueret mere end 15 millioner varer fra hele verden. De beskæftiger sig med vurdering af video, magasiner, kort og tegneserier.

Deres graduering går fra 0.5 til 10.0, hvor 10.0 har titlen “Gem Mint”

Du kan se hele skalaen her hos CGC. 

Og du kan se Faraos danske udgave af listen her

Det er temmelig langhåret for at sige det mildt. Der er stor risiko for, at man som ivrig sælger vurderer sine varer alt for højt, mens man som kritisk køber gør det stik modsatte.

En mere simpel model med 5 gradueringer kan læses på Dansk Donaldist-forening

GEM MINT – den perfekte tegneserie
I skalaen hos CGC er 10.0 en såkaldt GEM MINT, som angiver, at der er tale om en reelt perfekt tegneserie.

Det er kun den aboslut bedst muligt eksisterende udgave, som kan få gradueringen 10.0.

Det er meget sjældent at finde tegneserier fra før 1990 i GEM MINT, og er de ældre end 1980 findes de reelt ikke.

Vi er helt nede i detaljerne for feinschmeckere, og reelt tolereres INTET dårligt på varen, hvis den skal have denne unikke graduering.

Du skal forestille dig, at du iført hvide bomuldshandsker og åndedrætsværn tager imod tegneserien direkte fra trykkemaskinen, forsegler varen i den helt rette boks og gemmer den langt bort i et lokale med klima- og fugtkontrol. Glem alt om at læse bladet en håndfuld gange først.

Findes der et eksemplar i verden som er bedre end dit … så er dit ikke 10.0 på skalaen.

Men læseglæden er også vigtig!
Hos Nemos Bibliotek er vi både nørder og læsere. Sådan er de fleste samlere, vi kender.

Og læseglæden kan sagtens være stor, selvom bladet har fejl og skavanker.