
Vi er i Amerika. Året er 1757, og krigen mellem de engelske kolonister og indianerne bølger frem og tilbage.
Så er scenen sat til James Fenimore Coopers klassiske fortælling om “Den sidste mohikaner”.
Bogen blev udgivet første gang i udgivet i 1826 og indgår i en serie med blandt andre “Stifinder” og “Hjortedræber”
James Fenimore Cooper, der var født 15. september 1789 og døde 14. september 1851, skabte flere romaner, der blev nogle af samtidens mest læste.
Den sidste mohikaner
I bogen “Den sidste mohikaner” følger vi følger den ædle mohikaner Chingachgook og hans søn, Uncas, sammen med den hvide grænsemand kaldet Hawkeye.
Den lille gruppe involveres i en dramatisk konflikt mellem britiske og franske styrker samt forskellige indianske stammer, herunder de brutale huroner.
Romanen udforsker temaer som ære, loyalitet, kærlighed og den tragiske skæbne for indianske kulturer, der er presset af europæisk kolonialisering.
Filmatiseringer
Bogen er filmatiseret flere gange, hvoraf 1992 udgaven med den Oscar-belønnede skuespiller Daniel Day-Lewis nok er den mest kendte.
Filmen vandt en Oscar for bedste lyd, og vi husker endnu første gang vi så lige præcis den film i biografen, hvor kørende hestevogne, geværskud og lyden af kanonkugler stod tydeligt frem.
Det blev en af de første film, vi købte på laserdisc til hjemmebiografen, og den blev altid sat på, når vi skulle vise hvad surround-lyden kunne gøre for en filmoplevelse.
Takket været et fremragende soundtrack spiller musik næsten en ekstra “rolle” i filmen til at underbygge stemningen.
Ja, filmen skal ses – og høres. Og så skal bogen selvfølgelig læses.