
Et af de allerbedste album i serien om Tintin handler om jagten på Enhjørningens Hemmelighed.
Det var et af de albums, som oftest blev slæbt med hjem fra biblioteket.
Albummet indeholder en eventyrlig fortælling om jagten på skat, som bringer vores hovedpersoner i form af Tintin og Kaptajn Haddock vidt omkring.
Det er album nummer 11 i serien skabt af Hergé.
Skattejagten
Albummet er elementært spændende, og historien tager sin begyndelse, da Tintin køber en model af et gammelt skib, Enhjørningen, på et loppemarked.
Tintin opdager snart, at der er mange interesserede købere til skibet, fordi det er en ledetråd i en gåde, der kan føre til en skjult skat.
Sammen med sin ven Kaptajn Haddock indleder de jagten på et mystisk skattekort, som indikerer en skjult skat.
Det viser sig, at modelskibet af Enhjørningen trækker tråde til Kaptajn Haddocks fjerne forfader og dennes arvefjende Rackham den Røde.
Der er masser af dramatiske optrin og spændende opklaringsarbejde for vores venner.
Tilmed slutter albummet med en cliffhanger, fordi fortsættelsen på eventyret følger i Rackham den Rødes skat.
Udgivelse på dansk
Det oprindelige titel på albummet er “Le Secret de La Licorne”
Albummet på billedet i artiklen er 14. oplag fra 1999 hos Carlsen Comics.
Antallet af udgivelser og oplag vidner også om Tintin-seriens holdbarhed, for den formår stadig at tiltrække nye læsere.
Vi har læst albummet utallige gange og anbefaler det til alle.
Filmatiseret
I 2011 filmatiserede mesterinstruktøren Steven Spielberg albummet.
Selvom filmen primært er baseret på dette album, indeholder filmen dog også elementer fra andre albums.
Filmen er computeranimeret, og skønt den efterhånden har nogle år på bagen, er den stadig værd at se – også selvom den aldrig fik den lovede fortsættelse.
Men så kan man jo i stedet læse Hergés mesterlige album.