Robert Louis Stevenson

Skotsk forfatter som skrev romaner, digte, essays og rejseskildringer.

Hans mest kendte roman er Skatteøen

Robert Louis (Balfour) Stevenson blev født den 13. november 1850 i Edinburgh i Skotland.

Hans forældre, ingeniør Thomas Stevenson og Mary Balfour, var meget religiøse, og det havde stor indvirkning på den unge Robert Louis.

Som barn var han angrebet af tuberkulose, hvilket mærkede ham resten af livet.

Han havde imidlertid stadig skrivelysten, og med den skabte han to af litteraturens klassikere.

Skatteøen var oprindelig en føljeton i ungdomsmagasinet Young Foks i 1881-1882.

Hans andet primære værk er Dr. Jekyll og Mr. Hyde fra 1886.

Filmen videnskabsmand og det vanvittige alter ego er filmatiseret et utal af gange.

Her er det traileren til S/H udgaven af filmen fra 1941 med Spencer Tracy.

Dør i en ung alder

Robert Louis Stevenson døde allerede den 3. december 1894 af en hjerneblødning i byen Vailima på Samoa. Han blev altså blot 44 år gammel.

Døden nærmede sig, da han stod med sin hustru og var ved at trække en flaske vin op. Pludselig udbrød han: “Hvad var det! Ser mit ansigt mærkeligt ud?” hvorpå han faldt om og døde få timer senere.

Samoanerne holdt vagt over den døde hele natten og bar ham på skuldrene til det nærliggende Mount Vaea, hvor de gravlagde ham med udsigt over havet.

I Edinburgh blev der i 1999 åbnet en mindelund til erindring om Robert Louis Stevenson.

Vi har læst Robert Louis Stevenson med barnlig glæde og drømt os hen til Skatteøen eller været fascineret af denne dobbelte skikkelse i Dr. Jekyll og Mr. Hyde.

Hans litterære værker er nok værd at genbesøge.


Udvalgte værker

1883 – Skatteøen (Treasure Island)
1884 – Den sorte pil
1886 – Dr. Jekyll og Mr. Hyde
1886 – Kidnappet
1888 – Junkeren af Ballantrae: Et vintereventyr.